Sådan ser du dansk tv via parabol i udlandet

Selv om satellit-tv potentielt giver mulighed for at dække det meste af Europa, så er det ofte kun en begræset del af Europa der i praksis dækkes. Det gælder også dansk tv i stor grad.

Både Canal Digital og Viasat har kun lov til at sælge deres tv-pakker til personer med dansk adresse, så de har ingen interesse i at dække andet end de skandinaviske lande. Dog så kan du godt medbringe dit Canal Digital eller Viasat kort, såfremt du f.eks. er på Camping i de nordiske lande og også de nordligere dele af Tyskland, Holland, Polen, og de baltiske lande.

Viasat rækker ikke nær så langt syd på som Canal Digital.

Kortene her under angiver vejledende størrelser på parabolen til danske kanaler for henholdsvis Canal Digital (1 grad vest og Viasat (5 grader øst)

Canal Digital tv rækkevidde

Viasat tv rækkevidde

DR Sydeuropa

DR Sydeuropa er målrettet danskere med fast bopæl i Spanien, Italien, Frankring, Grækenland, den vestlige del af Tyrkiet, og andre Middelhavslande samt Østeuropa. Du betaler her en afgift nogenlunde svarende til den danske licnes for at modtage kanalerne DR1 og DR2, samt de danske DR radiokanaler. Signalet fra DR Sydeuropa befinder sig på en satellitfrekvens, der har særlig god dækning i Sydeuropa.Prisen for hele 2010 er 304 euro.

Der er meget mere information om modtagelse af DR Sydeuropa og mulighed for at bestille et abonnement på http://www.drsydeuropa.com/

 

Hvor modtager du dansk tv henne og med hvor stor parabol?


Vis Dansk satellit-tv i udlandet - Parabolstørrelse på et større kort

Hjælp andre med at få en idé om hvor stor en parabol der kræves til dansk tv. Skriv herunder hvor i Europa du ser dansk tv og hvor stor en parabol du benytter. Så hjælper du andre.


Dansk TV via Internettet

Rejser du meget men oftest med en rimelig god bredbåndsforbindelse, og har du bopæl i Danmark,så er det måske slet ikke satellit-tv du skal satse på. En anden mulighed er at investere i en såkaldt Slingbox. Denne tager signalet fra din tv boks og sender det ud via Internettet. Kvaliteten afhænger af hvor god upload hastighed du har på din bopæl og hvor god download hastighed du har der hvor du befinder dig i verdenen.

Læs en produkttest af Slingbox